lørdag den 23. juni 2012

hvad gik der lige galt?

Jeg er simpelthen SÅ træt af regeringen!

De har i går lavet skatteaftale med Venstre og Konservative - hvad blev der af socialismen og den røde politik, ja jeg spørger bare!? Jeg kan fandme godt forstå, at Enighedslisten ikke ville støtte dem mere. De var så tæt på at få en skatteaftale igennem med Enhedslisten, men så valgte de at pisse på deres eget støtteparti og gå over til blå blok.

Det kan godt være at man siger det er en myte, at det er en løftebrudsregering, fordi de har fået 270 ting ud af 315 i regeringsgrundlaget, og det er også godt,  MEN det er fandme nogle af de vigtigste ting, der falder til jorden - bevarelse af efterlønnen, betalingsringen og trepartsforhandlingerne er også faldet til jorden nu. Jeg har været rød i 4 år nu, og har hele tiden støttet regeringen, men det dér fik bægeret til at flyde over for mig, var da de ville spare på overførselsindkomsterne til fordel for at færre skal betale topskat. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at de fattigste skal betale for de rigeste skattelettelser. Og så tænker i sikkert... jamen de har jo arbejdet hårdt for det og folk på overførselsindkomster kan jo bare få sig et job, de nasser jo bare på samfundet!?

1. ja, de har arbejdet hårdt, men skatten er jo også til deres egen fordel - jeg ville med glæde betale topskat, hvis jeg havde en høj indkomst og det har jeg snakket med flere, der gerne ville. Synes bare folk er egoistiske nogle gange og ikke kan se ud over deres egen næsetip.

2. NEJ, de kan ikke bare lige få et job, folk søger og søger, men der er intet. Jeg bliver så sur over dette - jeg kan komme helt op i det røde felt (a pro pos) over dette! Folk, der er helt tæt på mig er å overførselsindkomster. Min far er på førtidspension og nogle mine bedste venner er på kontanthjælp, enten fordi de ikke kan arbejde eller bare ikke kan få noget arbejde, selvom de søger og søger - de ville ønske, de havde noget at stå op til... Nåh ja. hvorfor så ikke bare tage en uddannelse tænker i? Ja, det går de også igang med, men økonomien (SU) gør det ikke ligefrem bedre, når man bor ude. jeg forstår ikke, at Mathias Tesfaye (en politiker, jeg ellers troede var en af de mest venstreorienterede politikere i SF) kan udtale at 1000 kr fra eller til om måneden ikke gør nogen forskel når man er på overførselsindkomst - det gør da alverden! Mine venner er broke hver måned og har dårligt råd til ordentlig mad midt på måneden, når husleje og alle de faste udgifter skal betales - og mad er et behov og man skal også have lov til at more sig en gang i mellem samt have råd til mindst én fritidsinteresse om måneden efter min mening - forestil jer hvis de havde 1000 kr mindre om måneden, så ville de komme i minus med det samme.

Jeg er selv studerende på gymnasiet, jeg bor hjemme - hvilket jeg er glad for og har seriøst prøvet at få et ordenligt job så længe - det der er (som i øvrigt er lort) er underbetalt uden overenskomst og hvor fedt er det? Og jeg ved, at jeg langt fra er den eneste, der står i den situation!

Så hvad gør man ved dette problem?
Altså Rom blev jo ikke bygget på en dag og vi er en krise...
Men i hvertfald ikke lade de svageste betale de rigeste skattelettelser og så var jeg åben for trepartsforhandlingerne med at man skulle arbejde mere om ugen, jeg arbejdede gerne 12 min om dagen, hvis det kunne lykkes at skabe gang i jobvæksten på den måde. Jeg mener også, at det er vigtigt at fokusere på uddannelser og unge - at unge får ordenlig studievejledning, så de ikke bare vælger gymnasiet, fordi alle vennerne gør det - vi skal have mere fokus på erhvervsskolerne, for vi har også brug for håndværkere i samfundet og de unge skal ikke bare akademiseres.

Desuden vil jeg citere SFU's arbejdspolitiske målsætning anno 2009 i forhold til at skabe flere jobs, som jeg er ret enig i:

De sidste par års finanskrise har for alvor sat stop for byggeri og renovering. SFU er af den overbevisning, at hvis Danmark skal den galoperende arbejdsløshed til livs, må der sættes gang i offentlige investeringer. Det skal gøres ved i samme ombæring at nedbringe CO2-udledningen fra byggeriet og sikre billigere boliger. Derfor mener SFU, at:

:          Alle offentlige bygninger skal energirenoveres

:          Nyopførsler af offentlige såvel som private bygninger skal fra 2015 være energiplus

:          Der skal bygges flere ungdomsboliger nu

:          Staten, kommunerne og regionerne skal kræve 15 % lærlinge i de virksomheder, som får glæde af offentlige investeringer

:          Der skal investeres massivt i grønne vækstbrancher. Det skal sætte skub i beskæftigelsen igen og skal sikre Danmarks generobring af den grønne førertrøje på klimaområdet!

Dét er mine bud på hvad man kan gøre, selvom det nok ikke blive let, og jeg pointerer lige igen, at jeg på ingen måde kan retfærdiggøre at man tager fra de svageste for at de rige skal have flere penge mellem hænderne.

Jeg brænder rigtig meget for polítik, for det er vores hverdag og vores samfund og vedrører os alle, jeg accepterer selvfølgelig hvis du har en anden holdning og er villig til at diskutere! Så kom endelig med respons. :)
det var alt for nu.. kan i have en god sommer!
- Andrea :)

tirsdag den 19. juni 2012

at være ung i Næstved!

hey derude. så er jeg sgu på den igen. :D

jeg skriver, fordi netop i dag har jeg og min veninde Simone Sørensen sammen med vores kampagneledere inde fra KBH fået vores artikel i Næstved Bladet om at være ung i Næstved. vi har over længere tid kørt en kampagne, hvor vi ville sætte fokus på, hvor mange der bliver i Næstved og hvor mange, der flytter. Tallet er desværre sådan, at hver 4 på gymnasiet vil flytte, efter endt studentereksamen i Næstved og det er jo et problem, for så dør bylivet jo lidt..

Så vi har sendt spørgeskemaer rundt på gymnasiet og hørt, hvorfor folk vil flytte og hvad der evt kunne få dem til at blive - hvad der kunne gøre byen mere attraktiv samt interviewet meningsdannere, som er med i artiklen. her kan i læse artiklen http://np.netpublicator.com/netpublication/n06405742

formålet med den er at gøre politikerne opmærksomme problemet, så der kan blive gjort noget ved det!

jeg gør det her, for at gøre en forskel, fordi jeg selv er ung i Næstved!

håber i vil kunne lide den og kom endelig med kommentarer herinde! :)

god sommer, xx, And :)

mandag den 11. juni 2012

der er liv i mig.


heej derude! i'm not dead! ... ;)

nu er det et år siden jeg har blogget sidst, så tænkte jeg ville gå igang igen..
ja, men mode har jeg ikke tænkt mig at blogge om, ej heller foto challenge-noget, næh.. hvad så? tænker I sikkert? det bliver nok primært om rejser, og hvad der ellers lige rør sig ude i verden - så som politik og ting i hverdagen, der gør mig glad.. :)

fx her igår var jeg sammen med nogle af mine bedste venner casper, martin og maria.. vi så film og så legede Casper og Maria med billeder (mens jeg sov, eller noget), ps. de er smukke. modellos, jaja ;)

 så ville lige poste et billede af Maria, hun lige har fået taget .. af Casper. se selv her, er hun ikke smuk?.. og et af mig og Casper, vi leger lige at der også var et af Martin, Casper har ikke noget billede af ham på sin computer´.. vi har ikke glemt dig Martin :)



- nå men det var alt for nu.. ved ikke lige hvornår jeg skriver igen.. bliver nok i sommerferien.. gæt hvad jeg skal der :D ja, det er rigtigt. jeg skal selvfølgelig på Rooooskilde, det bliver vildt! og til Budapest med min familie og måske på politiks sommerlejr, så der er masser af tage fat i.
I må holde jer muntre så længe manner! :)
Follow my blog with Bloglovin